Undervogns - og hulrumsbehandling
Vi har købet udstyret i Danmark og derfor er det samme som de professionelle undervognsbehandlingscentre anvender. Først renses undervognen med højtryksrenser, al overfladerust fjernes og derefter skal tørres undervognen. Skulle der være alvorlig rust vil pladesmeden gøre opmærksom på dette, så du hurtigt kan få et tilbud på, hvad det vil koste at udbedre dette. Skulle der være bremserør eller lignende, der trænger til at blive udskiftet vil vi ligeledes gøre opmærksom på dette. En undervognsbehandling i Polen koster 2.000,00 kr. inkl. moms for en standard vogn. Det koster typisk 3.500,00-5.500,00 + moms i Danmark. Du får med andre ord dansk kvalitet til polske priser!
Følgende er fra motorjournalister, CARL J. BUUS og MOGENS THERKILDSEN, fra Morgenavisen Jyllands-Posten, og er en god beskrivelse af, hvorfor du skal undervognsbehandle selv din nye bil.
Af CARL J. BUUS og MOGENS THERKILDSEN, Morgenavisen Jyllands-Posten
Bilen ruster, galvaniseret eller ej, vær vis på det. Selv om fabrikkerne yder garanti mod gennemtæring i op til 12 år, går ingen ram forbi. Ganske vist er der stor forskel på, hvor godt biler er beskyttet fra ny – ligesom der er forskel på kvaliteten af eventuelle galvaniseringer. Men alligevel: Selv en fuldgalvaniseret Audi bliver der gnavet i – om end rusten her skal have særligt gode tænder for at få fat de første 10 år. For bedre galvanisering findes næppe. Men også en Audi har sine svage punkter.
Om ikke andet, så er kun selve karrosseriet garantidækket som tilfældet er for alle garantiordninger. Det vil sige, at undervognskomponenter, bremserør, motorens bundkar (jo – det ruster også, når det er af stål) m.v. ikke er dækket. Generelt kan man i mange tilfælde diskutere værdien af disse fabriksgarantier.
I betingelserne fremgår det som regel, at gennemtæringer påviseligt skal være startet indvendig fra. Og hvem kan egentlig bevise det, når det kommer til stykket?
Et job for fagfolk
Hvorom alting er: Vil man passe godt på sin bil – også for den næste ejer – er der sjældent nogen vej uden om professionelle efterbehandlinger. Og jo før, den nye bil får sådan en tur – jo bedre virker den. Og jo længere tid kan der gå, inden en ny omgang bliver aktuel.
En ordentlig, professionel behandling bør indeholde disse standardpunkter:
Omhyggelig rengøring og tørring af undervognen.
Omhyggelig tjek af, om der er rust – hvis det er en lidt ældre bil. Er det tæringer, bør skaderne udbedres før behandling.
Omhyggelig tjek af, at det beskyttende pvc-lag i vognbunden er uskadt og sidder fast på metallet. Hvis ikke, skal al løs materiale fjernes inden sprøjtning.
Tjek på, om der er ordentlige adgangsforhold sidder f.eks. inderskærmene i vejen, bør de helt afmonteres.
Behandling efter modelspecifikt sprøjteskema af alle døre, klapper, hulrum, rustfælder og undervogn med tynd, penetrerende beskyttelsesmiddel, der formår at trænge ind i alle kroge.
Styr på sikkerhedsselerne. Der må ikke sprøjtes på selehuset, der er anbragt i bilens midterstolper.
Påsprøjtning af slidlag på udsatte steder med kraftigere beskyttelsesmiddel, der ikke stivner helt for senere at løsne sig.
Rengøring af bilen og udlevering af rensemiddel til kunden, som så selv kan klare de "løbere" fra ventilationsåbningerne i døre og klapper, som uvægerligt kommer.
KONTAKT OS NU!
|